Hjælp til dig til at lykkes med at lave fyldte chokolader

TINE PREFERS CHOCOLATE
De bedste opskrifter på fyldte chokolader

FORÅR - fyldte chokolader i to lag (dansk version)

160,00 kr.
Varenummer: 13

DANSK VERSION AF E-BOGEN

Umiddelbart efter køb modtager du en e-mail med link til download af e-bogen.

Antal sider: 26.

I denne e-bog får du opskrifter på fire forskellige fyldte chokolader, som alle har fuld smæk på smagen - og som smagsmæssigt passer godt til foråret. Men selv om alle fire chokolader er fyldt med friske forårssmage, så spænder de faktisk ret bredt smagsmæssigt.

Alle fire chokolader indeholder to forskellige slags fyld. Du får altså i e-bogen opskrifter på otte forskellige slags fyld. Alle otte fyld er balancerede. Heri ligger, at opskrifterne er nøje afstemt, hvad angår smag, sødme, tekstur og naturligvis også holdbarhed.

Alle ingredienserne til forårschokoladerne kan købes i et almindeligt velassorteret supermarked - dog nok lige med undtagelse af pektin, som bruges i jordbærkom­potten i ”Jordbær & Kaffe”. Pektin kan købes i flere danske bage-/chokolade­web­shops. Hvis du ikke har pektin, kan du erstatte pektin med gul eller rød melatin. 

De færdige chokolader kan holde sig i minimum 45 dage. 

De fire chokolader, som du får opskrifterne på her i e-bogen, er:

Citron/Lakrids & Digestive
Super enkelt og super lækkert citron/lakrids-fyld samt crunchy kikselag med Digestivekiks. 

Jordbær & Kaffe
Sød og cremet jordbærkompot samt klassisk kaffeganache med crunch. 

Lys chokolade & Passionsfrugt
Lækker chokoladeganache baseret på lys chokolade samt sødt/syrligt crunchy passionsfrugtfyld. 

Pistacie & Oreo
Mild og fin pistaciecreme samt Oreokikselag med et hint af lime. 


OBS:
E-bogen "FORÅR - fyldte chokolader i to lag" indeholder ikke anvisninger på at temperere farvet kakaosmør og chokolade.

Men i min første e-bog, "FYLDTE CHOKOLADER - en praktisk guide", kan du læse, hvordan du lykkes med temperering. Den e-bog indeholder nemlig alt, hvad du har brug for at vide om, hvordan du tempererer chokolade og farvet kakaosmør, farver dit eget kakaosmør, arbejder med airbrush, rengør forme, laver lækkert fyld med lang holdbarhed og meget, meget mere.

Hvis du er på udkig efter en super nem trin for trin guide til chokoladetemperering, finder du sådan en på Chokoladebloggen lige her: Chokoladetemperering - Så nemt er det!

Selve den fil, du downloader, er en pdf-fil. Så e-bogen fungerer både super fint, hvis du fx ønsker at læse den på en iPad - og lige så fint, hvis du ønsker at udskrive den på almindeligt A4-papir.

Da e-bøger er digitale, sker købet af dem uden fortrydelsesret. Køber du en e-bog, kan du derfor ikke returnere eller ombytte den. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg derfor hellere først :-) Du kan sende en besked via kontaktformularen her i webshoppen.

Antal
1
Føj til kurv


Kundeanmeldelser
Bliv den første til at anmelde denne vare
Ofte købt sammen med