Hjælp til dig til at lykkes med at lave fyldte chokolader

TINE PREFERS CHOCOLATE

Opskrift på den ultimative kaffeganache

Ingredienser

70 g piskefløde
20 g glukosesirup
15 g honning
3 g Nescafé-pulver (ca. 5 tsk.)
90 g lys chokolade (hakket i mindre stykker)
60 g mørk chokolade (hakket i mindre stykker)
20 g smør


Fremgangsmåde

1. Bland piskefløde, glukosesirup, honning og Nescafé-pulver sammen og kog blandingen op, fx i mikroovnen. Så snart flødeblandingen bobler, skal du ikke varme mere på den. Rør godt rundt i blandingen for at sikre at Nescafé-pulveret er helt opløst.

2. Lad flødeblandingen køle ned til 40°C, mens du forsigtigt smelter chokoladen (lys og mørk blandet sammen) til 35°C, fx i mikroovnen ved ca. 600 watt (i korte intervaller).

3. Hæld flødeblandingen over den smeltede chokolade - lidt ad gangen - mens du rører rundt i midten med en lille dejskraber. Rør til ganachen samler sig og bliver blank og ensartet. Tilsæt smør og rør til ganachen samler sig på ny.

4. Stavblend ganachen og fyld den på en engangssprøjtepose. Ganachen er herefter klar til brug.


Er du på udkig efter andre opskrifter på lækkert fyld til dine fyldte chokolader? Tag et kig på e-bøgerne i webshoppen.